Så skete det endelig, Julius er kommet
Medens vi sad og drak morgenkaffe opdagede vi, at der var noget der puslede nede i haven.
Heldigvis havde farfar sit fotoapparat lige ved hånden og han tog et billede, af noget rødt bagved en busk.
Naturligvis tænkte vi straks på, at det måtte være Julius, men vi vidste det jo ikke. På billedet kan I lige se noget rødt.
Pludselig gik det bare så hurtigt, Julius fløj på sine små ben hen over græsplænen og hen til drivhuset.
Prøv og se, hvordan han kigger.
Måske blev han træt af løbeturen over plænen.
I hvert fald satte han sig lige ved lavendlerne.
Måske han tænker på, om vi vil være gode ved ham.
Og her kan I se, at Julius står og banker på døren.
Vi lukkede straks op for ham.
Vi er så glade for at han er kommet hjem til os, og I kan tro vi vil være gode ved ham.
Han var lidt træt efter den lange tur, så Inger tog ham op på armen. Det kunne han godt lide - selvom han er en voksen nisse! Han er jo 523 år!
Vi har givet ham havregryn, mælk og nødder, det kunne han godt lide.
Men han vil hellere have risengrød og juleøl.
Så det får han næste gang.
Vi har fortalt, at vi har to guldklumper i Århus og han har set billederne af jer - dem der hænger i køkkenet.
Han glæder sig til at lære jer at kende og vi skal hilse jer mange gange fra ham.
