Niels’ historie
En gang var jeg på stop med en
bil.
Det var blevet
kunne ikke køre mig helt til
mit bestemmelsessted.
Så jeg blev sat af på den mørke
vej.
Det begyndte snart at regne og
jeg kunne ikke finde vej.
Våd og træt gik jeg hen ad vejen
og ledte efter et sted at få
husly og overnatning.
Endelig fik jeg øje på en lille lysprik i mørket
og håbede at jeg nu kunne komme
i ly for regnen.
Da jeg kom frem, var det et stort hus
omgivet af flere store
bygninger.
Jeg håbede at kunne få overnatning
og bankede forsigtigt på døren.
Der skete ingenting.
Jeg bankede lidt hårdere, og
der skete stadig ingenting.
Så slog jeg på døren af al kraft,
og endelig kunne jeg høre slæbende
skridt indenfor.
Døren blev åbnet en lille smule,
og en gammel mand kikkede ud.
’Kan jeg få overnatning
her’, spurgte jeg.
Den gamle mand pegede over på en af de mørke bygninger
og sagde:
’Der er halm derovre, der kan du sove’.
Så lukkede han døren igen.
Jeg gik ind i bygningen og fandt nogle halmballer,
som jeg kunne ligge på.
Jeg trak af det våde tøj, lagde mig i halmen
og fik hurtigt varmen.
Og faldt i søvn.
Ud på natten vågnede jeg og
skulle tisse.
Jeg rejste mig, gik udenfor og
fandt et sted at tisse.
Det var nu holdt op med at regne,
fuldmånen var kommet frem
og landskabet lå utroligt flot
badet i månens lys.
Jeg fik lyst til at kikke mig omkring
og begyndte at gå hen langs
bygningen.
Jeg havde ikke gået ret langt,
før jeg kunne høre en mærkelig lyd bag mig.
Det løb mig koldt ned ad ryggen!
Hvad var det?
Var det et menneske, der fulgte
efter mig?
Jeg vendte mig om - men der var ingenting!
Jeg gik videre - og
straks var lyden der igen.
Jeg stoppede - og lyden var væk!
Igen gik jeg et stykke - og vendte mig lynhurtigt om :
Der var ingenting!
Da jeg gik videre, skævede jeg bagud for at se,
om der var en skygge.
Det var der ikke, og jeg tænkte,
det kunne være et spøgelse,
for de kaster jo ikke skygge.
Så begyndte jeg at løbe for at komme ind i laden igen
- og opdagede, at jeg
havde glemt at få mine seler op igen!
