De ukendte soldater

Undtagen for de nærmeste

Fædre, mødre, koner, kærester

Venner

Er de døde danske soldater i

Afghanistan

Ukendte

Anonyme

Unge

Og intet lys skal til evig tid

Brænde over deres tragedie.

Som af vinden hvirvles de væk

Som havets skum farer de hen

Som glimt i bevidstheden

Blusser de op og forsvinder

Men skammen bliver tilbage

Løgnen hvis enorme tæppe af slam

Omfatter os som sendte dem af sted

På en heroisk mission impossible

En dødsens tivoli-udflugt

I frihedens og demokratiets navn

Med automatvåbnet i den ene hånd

Og skovlen til genopbygning i den anden

(»Hej, søster, det var din far vi skød

i går og din bror

vi sprængte i luften,

smid så det slør,

nu skal du i skole«.)

Skyldfri hviler de ukendte soldater

I deres grave

Mens en gasblå, giftig flamme

Til evig tid

Brænder over hovedet på os

Som sendte dem af sted.