Kanokalender
17. januar 2010
Dagens billede
Dagens tekst
Sex i Guds eget land
I Bakersfield, Californien, siger loven, at hvis du agter at have sex med Satan, så er det kun tilladt, hvis du bruger kondom.
Sex med pindsvin er allerede ulovligt i Florida - spørg os ikke, hvordan akten er mulig. Men i begyndelsen af december foreslog senator Nan Rich i et tillæg til den eksisterende lovgivning, at analsex med et hvilket som helst dyr fremover skal være ulovlig.
I Minnesota er det - muligvis grundet klimaet, funderer Bagsiden - kun fisk, det er ulovligt at have intimt samkvem med. Levende fisk, understreger loven.
I Dyersburg i Tennessee er det ulovligt for kvinder at ringe til enhver mand, hvis formålet med opkaldet er en date. Det er uklart, om loven også dækker tekstbeskeder, men et brev eller en e-mail skulle være ok.
I Merryville, Montana, er korsetter forbudt, fordi, som lovteksten siger, »ingen normal fuldblods amerikansk mand skal fratages retten til at beundre en ung kvindes naturlige kurver«.
I Alabama er al køb af sexlegetøj forbudt.
I staten Washington er det tilladt at have sex med dyr, så længe dyret vejer under 19 kilo. Bagsiden finder det egentligt mere rimeligt at beskytte de mindre dyr frem for de større, men hvad …
Den mest overraskende lov findes imidlertid just, hvor Informations korrespondent bor. I Washington DC, hvor man ellers (...) normalt kan blive røvrendt på enhver måde, så er »enhver anden seksuel aktivitet end missionærstillingen forbudt«. Pyha …. godt politiet har så meget andet at lave her i byen.
I Massachusetts er det forbudt at have sex med en rodeoklovn, så længe hestene er i nærheden. Ellers er det helt OK.
Slutteligt er det sådan i Utah - den stat, hvor borgerne har USA’s nationale rekord i forbrug af internetporno - at det er helt i orden at have sex med dyr, så længe du gør det gratis. Hvis der er penge involveret - f.eks. fordi man betaler dyrets ejer for at gøre sig en tjeneste - er det strengt forbudt.
|
Information, 6. januar 2010