Kanoks kalender

17. juli 2014

 

Dagens billede

 

 

Dagens tekst

 

Flere kvinder fortalte i fredags Politiken,

at de er blevet slået, spyttet, sparket til og råbt af på åben gade, fordi de bærer tørklæde.

Du skriver på din blog på TV 2, at du har stor forståelse for, at tørklædet provokerer,

men ikke et ord om volden. Hvorfor?

»Jeg går ud fra, at hvis der er blevet begået vold m od dem, så henvender de sig til politiet.

Derfor har det ikke været nødvendigt at nævne volden i mit indlæg«.

Men er du ikke indirekte med til at legitimere volden ved at ignorere den,

når du skriver, at du forstår, at man kan lade sig provokere af kvinder med tørklæder?

»Overhovedet ikke. Men det provokerer mig meget,

når kvinder i det danske samfund påberåber sig retten til at gå med tørklæde«.

 

I en debat, der handler om vold mod kvinder, der bærer tørklæde,

burde du så ikke forholde dig eksplicit til volden, som jo er hovedtemaet?

»Bare fordi jeg ikke har skrevet med fede typer, at jeg tager afstand fra vold,

så betyder det jo ikke, at jeg går ind for den.

Jeg skriver, at jeg føler mig provokeret af kvinder med tørklæde.

At andre føler sig provokeret af disse kvinder, det forstår jeg også godt.

Og at de har været udsat for bemærkninger, det forstår jeg også udmærket«.

 

Du forstår godt, at kvinder med tørklæde bliver udsat for grove bemærkninger?

 

»Jeg siger, at jeg godt forstår, hvis nogen får lyst til at sige ’sig mig lige engang, du’ og går til dem med ord«.

 

Hvad betyder: ’Sig mig lige en gang, du’? Og hvor går grænsen?

»Det må den enkelte gøre op med sig selv.

Men jeg har også lyst til at sige, at nogle kvinder med tørklæder gerne vil være ofre.

Det synes jeg er for meget«.

Man er vel i sagens natur et offer, når man som uskyldig bliver udsat for vold?

»Jo, men kvinderne med tørklæde kunne jo også afveje situationen og tænke,

at hvis de bliver ved med at møde de reaktioner på gaden, så kunne de bare tage tørklædet af.

Så signalerer de også, at de gerne vil være en del af det danske samfund«.

 

Interview med Pia Kjærsgaard

Politiken, 15.07.2014.

 

 Til forsiden